Old St. Croix
(tidl. A.H. Riise)
”I mange år har vi delt historien og smagen af A.H. Riise med dig. Nu skriver vi det næste kapitel i vores fælles rejse ved at genoplive et historisk varemærke skabt af Albert Heinrich Riise selv.
Dengang brugte A.H. Riise brandnavnet til at introducere sin vestindiske rom på det globale marked. Han vidste at øen St. Croix var kendt for rom af høj kvalitet og at det ville hjælpe med at udbrede hans produkter til nye kunder. Kunder der ikke i forvejen var bekendt med hans apotek i Vestindien. I 1893 blev brandet belønnet med en guldmedalje på verdensudstillingen i Chicago.
I dag gentager historien sig. Med det nye "gamle" navn, Old St. Croix, sigter vi mod at dele den smag, du allerede kender og elsker, med endnu flere mennesker verden over. Navnet er lettere at udtale og huske på de 30 markeder, hvor vores produkter nu nydes. Samtidig styrker navnet "Old St. Croix" forbindelsen mellem vores produkter og den caribiske arv og kvalitet, der altid har været kernen i vores historie.
Vi bruger allerede navnet på flere produkter, såsom Non Plus Ultra-serien og Explorer, og vi har modtaget meget positiv feedback fra både fans og forhandlere i mange lande. Selvom navnet ændrer sig, forbliver sjælen, smagen og historien bag vores flasker den samme.
Vi håber, at du vil omfavne navneændringen og hjælpe os med at gøre Old St. Croix til en endnu større succes.”
Old St. Croix består af flere forskellige serier af produkter:
XO Serien – Perfekt sammensat af master blenders
Old St. Croix XO er en kollektion af ekstra gamle blends i alkoholstyrken 40-45,5% vol fremstillet af dobbelt destilleret caribisk rom. Sammensætningen i hvert enkelt blend er nøje udvalgt og sammensat af vores kældermestre for at sikre den perfekte balance og ensartethed – selv i små produktioner. Stilen er sød, harmonisk og aromatisk med stærke rødder i vores vestindiske arv og romtradition. Lagringen på PX og Oloroso sherry fade bidrager til den karakteristiske mørke og søde smag.
Navy Serien - Skabt til et liv til søs – Til ære for den Kongelige danske flåde
Royal Danish Navy kollektionen (alkoholstyrke 40 % til 60 %) er skabt som en hyldest til den kongelige danske flåde, som spillede en central rolle i forsvaret af Dansk Vestindien. En serie af traditionsrige navy-blends, skabt af de fineste fade fra anerkendte destillerier i Caribien og Mellemamerika.
DET BEDSTE AF DET BEDSTE - Udsøgte blends, lagret med kærlighed
I vores Ultra Premium kollektion finder du ”Non Plus Ultra” serien og ”Family Reserve”, som blev skabt til og serveret i anledning af Albert Heinrich Riise’s familiens genforeningsfest i 2015 og i 2022.
Riise fandt inspiration til sin verdensberømte navy rum på sine mange rejser rundt i Caribien. Nutidens Ultra Premiums er ligesom dengang, sammensat af de absolut bedste ingredienser og råvarer. Alkoholstyrken er mellem 42 og 43,9% vol.
Vi udvælger vores blends fra førende producenter i dansk vestindien (de nuværende amerikanske jomfruøer) og Mellemamerika. Den særlige Old St. Croix smagsprofil opstår i blandingen af disse unikke kvaliteter og gennem lagring på træfade med unikke karakteristika.
SOM ET SØDT KYS - Cremede likører med XO rom og frisk fløde
Old St. Croix Creams er fremstillet af fadlagret XO rom og frisk fløde fra fritgående køer. I produktionen anvendes kun de bedste råvarer uden kunstige tilsætningsstoffer. Disse Rom Creams har en perfekt balance mellem det søde, cremede og aromatiske, hvor karakteren af fadlagret XO rom træder tydeligt igennem. Vælg mellem Cream og Caramel Cream med et strejf af havsalt. Begge varianter har en alkoholstyrke på 17% vol og kan nydes on the rocks, i kaffen, eller som prikken over i’et på en isdessert.
Pharmacy-serien er skabt for at ære den stolte historie om A.H. Riise Apotek, som blev grundlagt i 1838. Dengang var bittere en integreret del af helbredelsen og blev udviklet af den gamle apoteker selv mod mave- og hovedbesvær og anvendt som et middel mod dårlig fordøjelse.
