Gin

Gin: En fortryllende destilleret drik, smagssat med enebær og andre botaniske ingredienser. Lad os dykke ned i historien bag denne aromatiske eliksir.

Oprindelse: 13. århundrede og frem

Jeneverens tidlige spor: De første skriftlige henvisninger til jenever (forløberen for gin) findes i det 13. århundredes encyklopædiske værk Der Naturen Bloeme fra Brugge. Den tidligste trykte opskrift på jenever stammer fra det 16. århundredes værk Een Constelijck Distileerboec fra Antwerpen. Munke brugte det til at destillere skarpe, alkoholholdige tonika, hvoraf nogle blev fremstillet af vin infunderet med enebær. Enebær var en essentiel del af lægernes medicinskister i århundreder. Romerne brændte enebærsgrene for at rense luften, og pestlæger fyldte næbbene på deres masker med enebær for at beskytte sig mod den sorte død. Apoteker i hele Europa udleverede enebærstoniske vine mod hoste, forkølelse, smerter og kramper. Disse blev populære, selvom nogle mente, at de blev nydt mere for fornøjelsens skyld end af medicinske årsager1.
 

17. århundrede: Lægen Franciscus Sylvius er fejlagtigt blevet krediteret for ginens opfindelse i midten af det 17. århundrede. Faktisk nævnes jenever allerede i Philip Massingers skuespil The Duke of Milan fra 1623. Engelske soldater, der støttede Antwerpen mod spanierne i 1585 under 80-årskrigen, drak allerede jenever for dens beroligende virkning før slaget. Herfra stammer udtrykket “hollandsk mod” (Dutch courage)1.
 

Gin Craze (1695–1735): Gin blev den nationale alkoholiske drik i England under den såkaldte Gin Craze. Denne periode var præget af en eksplosiv stigning i ginforbrug og produktion. Gin blev ofte blandet med tonicvand i en klassisk gin and tonic. Ud over enebær blev gin smagt til med urter, krydderier, blomster eller frugt. Den moderne gin var født og blev en handelsvare i spiritusindustrien.

Så næste gang du løfter glasset med en gin i hånden, husk dens rige historie og de mange smagsnuancer, der har udviklet sig gennem århundrederne.